Diverse

KONTRA x DLB Brøndbys Længste Bord

Tid
16:00 - 20:30
Pris
Billet: 85 DKK
Sted
Biblioteket i Kilden
Nygårds Plads 31,
2605 Brøndby
Plænen ved Kulturhuset Kilden
Efter sidste års hyggelige langbordsmiddag i Brøndby Strand er det en stor glæde, at KONTRA – Brøndbys KulturKlub i samarbejde med Kulturhuset Kilden, Det Længste Bord (DLB), lokale aktører og spændende nye samarbejdspartnere dækker op til langbordsmiddag i Brøndbyøster.

Kom til en hyggelig sensommeraften med grøn mad, fællesskab og nye forbindelser, når vi samles omkring Brøndbys Længste Bord på plænen ved Kulturhuset Kilden.

Arrangementet begynder allerede kl. 16.00 med en musikalsk fortællerkoncert fra Papirskoven inde i Kulturhuset Kilden. Herefter rykker vi ud på plænen, hvor bordene er dækket, og fællesspisningen og det officielle program fra scenen begynder kl. 17.00.

Book dine pladser

Book dine pladser ved bordet. Vælg enten en gratis plads, hvis du selv medbringer mad eller picnickurv, eller en plads med forudbestilt mad fra Brønden & Bønnen. Du kan også tilkøbe dessert fra Madstedet Kernen.

Mad og dessert skal forudbestilles senest den 1. september. Den bestilte mad udleveres ved madteltet og desserten ved dessertteltet fra kl. 16.30, så der er god tid til at finde sin plads inden fællesspisningen begynder kl. 17. 

Der dækkes op til 500 gæster ved bordene. Hvis alle pladser bliver optaget, er du meget velkommen til at tage et picnictæppe med og slå dig ned på plænen.

Forudbestilling af mad fra Brønden og Bønnen: 

🥘 Voksenret – 85 kr.
Lasagne med bornholmske linser, ristede svampe og mornaysauce – serveret med grøn salat, nye løg og honning-sennepsvinaigrette.

🍽️ Børneret – 45 kr.
Lasagne med bornholmske linser og mornaysauce – serveret med snackgrønt

Forudbestilling af dessert fra Madstedet: 

🍋 Dessert – 30 kr.
Fra Madstedet Kernen: Lækker citronskum med lemon curd, luftig skum og friske blåbær. Kan tilkøbes til både børn og voksne.

Drikkevarer:
Esben fra Madstedet Kernen holder baren åben hele aftenen med kolde lemonader, sodavand, vin og sommerlige drinks.

Beskrivelse

For én aften forvandles plænen ved Kulturhuset Kilden til Brøndbys længste bord – et sted, hvor grøn mad, fællesskab og nye forbindelser er i centrum.

Programmet byder blandt andet på musikalske indslag med Bandet Astra fra Brøndby Musikskole, en smagsprøve på Teater Gorgernes kommende musical og fællessang under åben himmel. Du kan også deltage i Den Store Brøndby IF & Grøn Mad-quiz, hvor der er spændende præmier på højkant fra blandt andre Meyers, Brøndby Madskole, Brøndby IF og Brøndby Shoppen.

Ved bordet kan du møde engagerede frivillige fra byens grønne madinitiativer, smage små grønne lækkerier og høre historier om de mange fællesskaber, der spirer rundt omkring i Brøndby.

Kom også og oplev de farverige lanterner, som børn fra daginstitutionerne Hyldebakkegård, Børnehuset Brøndbygård, Stolpebo, Tranehaven og Himmel & Hav samt Brøndby IF Familie Lounge har kreeret til aftenen. Der vil desuden være et kreativt område for børn åbent fra kl. 17.00-19.00 – og måske spotter du også et sødt blomster-monster eller to mellem træerne...

Program  

Indenfor i Kulturhuset Kilden 

16.00: Musikalsk fortællerkoncert – Lyt til træerne af Papirskoven 

Resten af programmet udenfor på plænen 

17.00: Velkomst fra scenen v. KONTRA - Fællesspisning begynder 

17.05: Tale v. Borgmester Maja Højgaard   

17.10-17.50: Musik med bandet Astra fra Brøndby Musikskole  

18:00: Grøn Mad & Brøndby Quiz  

18.10: Fællessang og optræden v. Teatret Gorgerne 

18.45: Det Andet Scenarie på græsplænen 

19.00–20.00: Musik ved Brøndby Jazzklub 

20.30: Tak for i aften  

Aktiviteter for børn 

Kl. 17.00–19.30 

Mens musikken summer fra scenen, kan børnene hygge sig i kreaområdet, hvor de kan tegne eller lave lanterner med silkepapir og naturblade. Der vil også være havespil og plads til leg. 

Pop-Up Bar fra Madstedet Kernen 

Kl. 16.30–20.30 

For en aften rykker Madstedet Kernen fra Brøndbyvester til Brøndbyøster. Esben holder baren åben hele aftenen med kolde lemonader, sodavand, vin og sommerlige drinks, så der er noget at slukke tørsten med, mens den lune sensommeraften nydes i godt selskab.